Fradrag for gaver til kulturern

Gælder både personer og virksomheder

Samspillet mellem kulturen, private og erhvervslivet er i konstant udvikling. Virksomhederne bruger f.eks. kunstens og kulturens kreativitet til at produkt-udvikle og til at styrke virksomhedernes image. Og kulturinstitutio¬nerne får i samspillet med private og erhvervslivet bl.a. nye scener at udfolde sig på, ny inspiration og nye økonomiske muligheder.

Virksomhederne kan med henblik på at opnå et godt omdømme imidlertid have interesse i at indlede et samarbejde med forskellige kulturinstitutioner, uden at der nødvendigvis skal være påtrængende reklame forbundet med det.

Virksomheder kan fratrække pengegaver
For at løse denne opgave kan virksomheder fratrække pengegaver til kulturinstitutioner. Det, at virk¬som¬heder kan opnå et skattefradrag for en donation, forventes at have en positiv effekt på virksomhedernes lyst til at indgå i et konkret sam¬arbejde med kultur¬institutionerne. Indtil nu har effekten imidlertid været meget begrænset, men omvendt må det forventes, at det tager tid at opbygge det samarbejde, der kan føre til øget hjælp til de kulturelle institutioner.

Personer og virksomheder kan fratrække værdien af kunstværker mv.
Endvidere kan perso¬ner og virksomheder fratrække værdien af gaver i form af kunst¬vær¬ker og kultur- og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner. Gavens han¬dels¬værdi fastsættes af en af Kulturministeriet udpeget skønsmand. Det er en betingelse, at gaven til kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver

Modtageren skal modtage offentlige tilskud
Det er dog ikke alle institutioner, der har mulighed for at modtage sådanne gaver, idet det er en betingelse for fradragsret, at kulturinstitutionerne i året forud for modtagelsen af gaven har modtaget statsligt eller kommunalt driftstilskud, eller har et skriftligt tilsagn herom.

For at opnå fradrag, skal gaven til den enkelte kulturinstitution mindst have en værdi på 500 kr., og der er ikke fradrag for de første 500 kr.