RenteniveauFaldende renteniveau
Finanskrisen får virkning på mange rentesatser
Det danske renteniveau følger stort set udviklingen i det europæiske. Her er det den Europæiske Central Bank, der fastsætter niveauet. I en periode er de danske renter dog steget mere end de europæiske, og nu senest er de danske renter faldet lidt mere end de europæiske.
Fra mandag den 8. juni blev Nationalbankens udlånsrente nedsat med 0,1 procentpoint til 1,55 pct. Det skete på baggrund af køb af valuta i markedet. Samtidig blev renten på indskudsbeviser nedsat med 0,2 procentpoint til 1,45 pct., og diskontoen og foliorenten blev sænket med 0,2 procentpoint til 1,20 pct.
Uændret mindsterente Københavns Fondsbørs har beregnet den nye mindsterente. Til trods for det faldende renteniveau er mindsterenten for andet halvår 2009 fastsat uændret til 2 pct. En fordring opfylder derfor i andet halvår 2009 mindsterentekravet, hvis den er udstedt med en rente, der er mindst 2 pct.
Hvis renten på en fordring opfylder mindsterentekravet, er kursgevinsten på fordringen skattefri, dog ikke hvis fordringen er erhvervet for lånte midler. Opfylder fordringen ikke kravet til mindsterenten, skal hele kursgevinsten beskattes. Kursgevinsten beskattes, uanset om fordringen afstås eller indfries helt eller delvis.
Lavere kapitalafkastsats Det faldende renteniveau påvirker også kapitalafkastsatsen. SKAT har netop offentliggjort kapitalafkastsatsen for indkomståret 2009 til 4% mod 5% i 2008. Kapitalafkastsatsen er den gennemsnitlige effektive obligationsrente for årets første seks måneder nedrundet til nærmeste hele antal. Satsen benyttes bl.a. til udregning af kapitalafkast ved anvendelse af virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, ligesom den indgår, når der skal beregnes goodwill.
Morarenten falder til 8,55 pct. De stigende renter påvirker også de renter, erhvervsdrivende kan opkræve, hvis en faktura ikke bliver betalt til tiden. Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med et tillæg på 7 pct.
Pr. 1. juli 2009 er udlånsrenten som nævnt på 1,55 pct., og den, og den årlige morarente i andet halvår 2009 bliver således på 8,55 pct. mod 10,75 pct. i første halvår. I handelsforhold mellem erhvervsdrivende kan man støtte sit rentekrav på handelsbrug eller sædvaner, hvorfor morarenten kun har betydning, hvis der ikke findes ”faste” regler for rentens beregning. |