Acontoskat selskaberAcontoskat skal betales senest den 22. november 2010 Eventuel overskydende skat for 2009 anvendes til dækning af acontoskatten Selskaber, der skal betale acontoskat, skal betale anden rate for indkomståret 2010 senest den 22. november, og alle selskaber kan foretage frivillig indbetaling af acontoskat indenfor samme frist. Eventuel overskydende skat fra sidste indkomstår vil i videst muligt omfang blive modregnet i acontoskatten. Det vil i så fald fremgå af årsopgørelsen for indkomståret 2009, som netop er udsendt. Acontoskatten betales i to årlige rater i henholdsvis marts og november. De to rater er lige store, og de beregnes som halvdelen af gennemsnittet af selskabets pålignede indkomstskatter i de seneste tre indkomstår. Der vil derfor i de fleste selskaber være behov for indbetaling af frivillig acontoskat, og med de gældende beregningsregler, vil det i næsten alle tilfælde være fordelagtigt. Frivillige indbetalinger Udover de ordinære acontoindbetalinger kan selskaber vælge at foretage frivillig indbetalinger sammen med betaling af den ordinære rate. 0,4 pct. fradrag for novemberindbetalinger Udover de ordinære acontoindbetalinger kan selskaber vælge at foretage frivillig indbetalinger sammen med betaling af den ordinære rate. Ved årsopgørelsen fradrages selskabet 0,4 pct. af den samlede indbetaling den 22. november. Omvendt bliver indbetalinger pr. 22. marts tillagt 0,4 pct. ved årsopgørelsen. Restskattetillæg på 5,1 pct. Bliver selskabets indkomstskat større end acontoindbetalingerne, skal der betales et tillæg på 5,1 pct. af restskatten for indkomståret 2010. For indkomståret 2009 var tillægget på til 6,1 pct. Restskattetillægget gælder også for de efterhånden få selskaber, der ikke er tilsluttet acontoordningen. De skal den 22. november betale den forfaldne sel-skabsskat for 2009 på 25 pct. med tillæg af 6,1 pct. heraf, så den reelle skat-teprocent for disse selskaber bliver på 26,5. Godtgørelse på 2,6 pct. for overskydende skat Er indkomstskatten for 2009 mindre end acontoindbetalingerne, udbetales det overskydende med et skattefrit tillæg på 2,6 pct. Det gælder også, selv om den overskydende skat er opstået som følge af frivillig indbetaling vedrørende indkomståret 2009. For indkomståret 2010 er tillægget ændret til 1,9 pct. Som nævnt ovenfor modregnes overskydende skat i videst muligt omfang i acontoskatten. Overskydende skat herudover for indkomståret 2009 udbetales senest tre bankdage efter den 20. november 2010. |